Generalforsamling 1961

1961, januar; Møde Realskolen
Den selvejende institution Jyderup Realskole og skolekredsen har torsdag aften fællesmøde på skolen, og der opfordres til stort fremmøde, da der bliver vigtig ting at drøfte.
Skolen er blevet moderniseret på forskellig måde og har fået et "make up". Derfor vil man indlede med en rundtur, hvorefter man mødes i gymnastiksalen. Formanden for skolen, købmand Otteslev, Bjergsted, indleder, hvorefter skoleinspektør Vang Petersen vil tale om Realskolens stilling indadtil og udadtil under den nye skolelovs betingelser. Endelig vil formanden for skolekredsen, gårdejer Gunnar Jensen, "Høedgården", redegøre for skolekredsens arbejde.
Derpå er der lejlighed til diskussion og til at stille spørgsmål, og bl.a. vil man drøfte en række vigtige spørgsmål1

1961, feb.; Der sluttes op om Jyderup Realskole
Forældreforslag om samarbejde mellem Realskolen og Jyderup Kommuneskole.
Den private Realskole kan nu, som altid, udfylde sin plads i rækken af de mange skoleformer, der findes, og skal være med til at give vækstbetingelser for eneren, uanset hvad og hvem denne er. Den private skole skal give skolelivet i Danmark en nuance mere - der er opgaver nok for enhver skoleform.
Dette var sentense af det tankevækkende foredrag, skoleinspektør Vang Petersen holdt ved sammenkomsten i aftes, hvor ca. 100 forældre og venner af skolen havde efterkommet en indbydelse fra den selvejende institution Jyderup Realskole og skolekredsen, og det blev på alle måder en aften, der lover godt for skolens fremtid.

Rundgang på skolen
Der startedes med en rundgang på skolen. Skoleinspektør Vang Petersen viste omkring og fortalte et resumé af skolens historie, der går tilbage til 1894, hvor man begyndte i en lille villa, som senere er blevet udbygget, tilbygget og overbygget. I 1903 fik man den første mellem- og realklasse, men ved eksamen blev eleverne sendt til København, og ikke før 1908 kunne eller måtte man selv afvikle eksamen. Den private Realskole var den første mulighed for børn fra landet til at tage eksemen i deres egen egn.
Rundgangen begyndte i de gamle skolestuer fra 1894. Alt var blevet frisket op i lyse og venlige farver, og det er hensigten at modernisere i den rækkefølge økonomien tillader det. På 1. sal rummer fysiklokalet landets største naturhistoriske samling, i alt ca. 3000 forskellige genstande. Denne enestående samling havde afdøde Realskolebestyrer Aksel Knudsen æren af. Fra hovedbygningen fortsatte man til den nye skolebygning, der blev indviet i 1958, og som rummer 3 store klasseværelser. Rundgangen sluttede i gymnastiksalen, der for nylig er blevet ombygget og moderniseret med tilstødende bad og omklædningsrum.

Det private initiativ
"Formanden for skolen, købmand O. Otteslev, Bjergsted, bød velkommen og takkede for den store tilslutning, som viste, at mange stod bag skolen. Jyderup sogneråd havde også altid set det som sin opgave også at støtte denne skole, og sådan håbede man, det ville vedblive at være.
Vi vil gerne være med at slå på stortromme for, at det private initiativ kan leve, og må ikke glemmes, at den private skole har vist en vej, der skal følges.
Jyderup Realskole har haft visse vanskeligheder at kæmpe mod, sagde formanden. Man har måtte afskedige en lærer, men står i dag med en dygtig lærerstab. At det er en skole med en høj pædagogisk standard, har mange tidligere elever skriftligt givet udtryk for.

Forme og fremme
"Realskolens stilling indadtil og udadtil under den nye skolelovs betingelser" var emnet for skoleinspektørens foredrag, og han udtalte bl.a.: Skolens formål skal være at forme og fremme børnenes evner og anlæg - kan den nye skolelov bedre hjælpe lærerne dertil? Det kan komme an på, hvad lærerne formå at få ud af lovens muligheder, men den har det minus, at der ikke er plads for de svagt begavede. Man byder dem kun en henvisning til eksternatskolen.
Det kan blive sværere at tage realeksamen, idet der f.eks. er 20% mere matematikstof nu, og fire fag mere en efter den gamle lov, men der gives også mulighed for en mere positiv indstilling til at gå ud i det praktiske liv derved, at undervisningen er inddelt i linjer. For de ordblinde vil det også blive muligt at gennemføre en teknisk linje. Der er i det hele taget meget store værdier at hente i den nye skolelov, når elever og lærere er villige til at yde et arbejde og forældrene er indforstået hermed. Fagene er "moderniseret", men det synes uforståeligt, at der kun er afsat to ugentlige timer til husholdning. Alt i alt er der mulighed for at hjælpe børnene til dygtiggørelse.
Indadtil skal eleverne bibringes hjælp til karakterdannelse gennem arbejde med fagene. Fra flere og flere sider siges der, at skole skal sætte ind på dette --- høres der efter?

Farlig udvikling
Skoleinspektøren nævnede en række eksempler på en farlig udvikling for menneskene, mangel på tillid i skolerne, f. eks. hvorledes fabrikker anbefalede de store skoler mikrofonanlæg, hvorigennem klassen kunne følges uden at vide det, eller eksempler var værket "Fagre nye verden" med "det kemiske menneske", som kunne dannes efter andres ønske og derved højst kunne blive et vrængbillede af andres natur. De næste 20 år vil bringe en udvikling, som vil give hjemmene og skolerne et stort, stort ansvar derved, at vi skal lære børnene at danne barriere mod en vanvittig udvikling.
Skolerne bør gives betingelser for at kunne hjælpe børnene til en personlighedsudvikling, individet skal respekteres, vi skal ikke løbe i flok, men give eneren livsvilkår og give de unge et ståsted. Giver den nye skolelov indadtil mulighed for et ståsted? Professor Lindhardt siger følgende: "Nej, den er til udvikling af massemennesket" Biskop Schiøler siger: "den giver kristendommen trange kår"
Ja, den personlige udvikling kan få tange kår, når en kendt københavnsk skolepsykolog kan skrive: "Skal vi opnå ligevægtige børn, da må vi udradere religionen og kristendomsundervisningen", løsenet er blevet centralisering og rationalisering for massemennesket, vægten lægges på teknik og færdselslære. Her er hjemmenes ansvar stort, og de skal kunne forlange, at også vor historiske baggrund skal indprentes, at skolerne skal give kulturel og karakterdannende undervisning - vi har ikke lov at lade være. De unge skal kende en baggrund for tilværelsen, så de får et ståsted og lærere at sortere samtidig med, at de får en uddannelse til at kunne klare sig ude i tilværelsen. Det er dog kristendommen, der blev grundlaget for skolens oprettelse og for hele vor samfundsordning. Selv den store gudsfornægter Georg Brandes måtte erkende det på sit dødsleje, da han citerede salmeverst:

"Kom i den sidste nattevagt"
Det er forældrene, der bestemmer sluttede Vang Petersen, om skolen skal være med til at give det enkelte barn vækstbetingelser og forudsætninger for, at livet skal lykkes.

En tak
"Som dybest brønd" blev sunget hvorefter formanden for skolekredsen, gdr. Gunnar Jensen, "Høedgården", takkede de forældre, der havde skænket de tegnede obligationer til skolen. Det er stadig nødvendigt, at der står en kreds bag skole, og man ser gerne nye indmeldelser. Ministeriet har ved at yde statstilskuddet også vist, at man havde tro på denne skole, og det havde kun kunnet glæde. Skolens rammer er blevet udvidet, og det er en værdi for de to bestyrelser at mærke, at så mange er interesseret i skolens fremtid.

Den efterfølgende diskussion
blev indledt af skolens formand, købmand Otteslev, der udtale Jyderup Realskole ønsker et udvidet samarbejde med Jyderup kommune, og ingen vil vel blade politik i en skoles arbejde. Må vi spørge rent ud - og stille spørgsmålet til sognerådsformand, fru Alma Nielsen:
Er det politik i skolesagen, eller er det kun det menneskelige, der tages hensyn til?
Sognerådsformandens svar var absolut diplomatisk, i det fru Alma Nielsen understregede, at det var umuligt at sige, hvad der var motiv til den enkeltes indstilling.
Vi ved, fortsatte sognerådsformanden, at en kommunal overbygning er ønsket fra flere sider. Dertil må jeg sige, at vi jo ikke i Jyderup har det som i så mange andre byer, at de skal sende deres børn udensogns for at få en eksamen. Denne skole har sin berettigelse og vil altid have det.
Henvendt til skolekommissionens formand, konsulent J. Chr. Tvergaard, spurgte købmand Otteslev: Kan bestyrelsen forvente udvidet samarbejde med skolekommissionen?
Vi ser gerne et samarbejde med skoleinspektør Brix og vil gerne sammen med ham drøfte de forskellige spørgsmål så den kan læses til gavn for land og by.
Konsulent J. Chr. Tvergaard: Det bliver svært, af rent styrkemæssige grunde i vort samfund ser nogen det som en opgave at modarbejdet det private initiativ.
Fru Olga Sigurdsson ønskede oplysninger for 5. og 6. klasse, og har nævnede Vang Petersen, at 6. kl. vil få enetimer.
Skovejer Frede Jensen: Min sympati vil jeg gerne udtrykke ved at sige, at den tro, jeg har på Jyderup Realskole, er blevet underbygget. Staten har også givet sin "velsignelse" til, at skolen skal fortsætte, og det allerbedste håndslag er den store forsamling i aften. Det kan den nye ledelse tage sig til indtægt. Vi ønsker Jyderup Realskole bevaret, og en stor flok står bag dette ønske.
Konsulent J. Chr. Tvergaard: Det er, som om man er gået ind i en tid med stavnsbånd, hvor lærere og lærerråd bestemmer alt for børnene - og når dette rigtigt går op for forældrene, da skal den frie skole nok få bedre muligheder. De, der ikke kan indpasse sig i "uniformen" hører til den frie skole.
Købmand Otteslev: Tak for håndsrækningen til den private skole.
Forstander Gundersen foreslog, at begge skoler gjorde eleverne "eksamensvante" fra 2. eller 3. mellem, således, at de var fortrolige med "det grønne bord", nå de kom på handelsskole. Måske ved et samarbejde mellem skolerne.
For øvrigt forstår forældrene ikke, hvorfor der ikke kan være et samarbejde mellem Jyderup Realskole og kommuneskolen Vi tror ikke som J. Chr. Tvergaard, at det ikke kan lade sig gøre, det kan det i masser af andre byer, og naturligvis kan vi da tale sammen om tingene. Lad os drøfte muligheden.
Vang Petersen oplyste, at forslaget om "eksamensprøve" er uigennemførligt, fordi det i den nye skolelov er forbudt med egentlige årsprøver, først fra 9. klasse skal der være statskontrolleret eksamen.
Overlærer Larsen havde lovet sine elever ekstratimer og mente, at man kunne klare prøven på denne måde.

Baggrunde for bevarelse af Jyderup Realskole
Den tidligere formand for forældrekredsen skovejer Frede Jensen, udtalte om baggrunden for bevarelsen af Jyderup Realskole som eksamensskole, at ved skolebestyrer Knudsens død havde man ikke vidst om skolekredsen turde føre skolen videre, hvis der skulle være tanker om, at den eventuelt skulle konkurrere med en kommunal eksamensskole. Frede Jensen havde derfor henvendt sig til den daværende sognerådsformand, bagermester Emil Nielsen, der havde udtalt.
"Vi har absolut ingen planer om en kommunal eksamensskole, og vil i føre Jyderup Realskole videre, da vil vi ønske lykke og held til arbejdet.
Med disse ord fik vi den støtte, vi havde brug for, og det blev baggrunden for, hvad vi anser for skolens berettigelse og hvad vi gør for dens bevarelse, sagde skovejer Frede Jensen.
Efter endnu et par spørgsmål rettede købmand Otteslev en tak til alle for en værdifuld aften, og der sluttedes med "Altid frejdig"2

1961, marts; Eksamensklasse til teknisk forberedelse
Jyderup Realskole har planer om ny klasse med fysik- og matematiktimer som en realklasse.
Den selvejende institution Jyderup Realskole påtænker at oprette en ny klasse med teknisk forberedelseseksamen for øje.
Skoleinspektør Vang Petersen redegjorde i aftes for elev- og skolekredsens medlemmer for planerne, der for tiden verserer i ministeriet. Den nævnte eksamen indeholder ca. det samme i fysiske og matematiske retninger som en realeksamen, dog ikke så meget i sprog, og den vil kunne give adgang til videre teknisk uddannelse på Teknica og lign.
Planerne blev drøftet blandt de tilstedeværende, som var meget interesserede i denne nye form, der vil åbne gode muligheder for mange unge nu, hvor der er brug for så mange teknikere som overhovedet muligt.

Generalforsamling
Der var forud indledt med generalforsamling, hvor formanden for elev- og skolekreds, gdr. Gunnar Jensen, "Høedgården", omtalte nyordningen med elevforeningssammenslutningen med skolekredsen, en ordning, som han håbede ville betyde fremme af foreningen. Endvidere redegjorde formanden for de forestående lovændringer, og der var enighed om at flytte generalforsamlingen fra marts til maj, hvor den selvejende institution har generalforsamling. Et forslag om at mindske antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 5 blev forkastet. Genvalgt blev repræsentant V. Gybel Jensen, fru muremester Olsen og bagermester Bjørn Enevoldsen. Nyvalgt blev fru Olga Sigurdsen istedet for bogholder Niels B. Petersen.
Regnskabet blev forelagt af bankbogholder Carl N. Nielsen. Status bal. med 13.780 kr. og driftsregnskabet med 43.030 kr. Skolekredsens formue er på 7618 kr.3


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 31. januar 1961, side 3; Møde Realskolen
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 3. feb. 1961, side 3+4+10; Der sluttes op om Jyderup Realskole
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 15. marts 1961, side 4; Eksamensklasse til teknisk forberedelse
Kilde x:
Noter:
a)